Staldene

 

 

Alle bygninger er opført efter 1999 og vi har valgt træbeklædning, da gården ligger tæt op af skov.

 

Ungdyrstalden er indrettet til dybstrøelse og med et enkelt trappetrin ned til hvilearealet. Det er muligt at binde alle dyr ligeson der er lavet "mandehuller" i siderne, så der er let at komme ind og ud af båsene. I kvie afdelingen er der ekstra lang stå plads til fire dyr - dette af hensyn til dyrlæge og inseminør, der hermed kan stå sikkert bag dyrene uden risiko for at falde ned af trappen. Ungdyrene kan ikke gå ud om vinteren og stalden tømmes senest d. 15. maj for at blive rengjort og eventuelle skader udbedres.

 

Køerne går ligeledes i dybstrøelse, men i denne afdeling er der tre trappetrin ned. I den ene ende af dybstrøelsen er der indrettet et kalveskjul med to indgange. Gulvet er ligeledes forberedt på at området kan deles i to afdelinger med hver sin udgang. Køerne kan gå ud og ind som det passer dem i vinterperioden.

 

Udenfor staldene er der lavet et støbt areal samt et halvtag med foderbord. Her får de halm efter ædelyst. Ensilagen fodres ud på foderbordet inde i stalden..

 

 

 

 

Vesterskoven Angus

 

 

 

 

 

Marianne Kreutzfeldt

 &

Hans Henriksen

Vesterskovvej 39

9830 Tårs

Tlf. +45 9896 1415 

       +45 2536 8810  

     +45 3089 0508

vesterskoven@mail.dk

 

 

 

 

 

Vesterskoven Angus © 2010 • Privacy Policy • Terms Of Use